Fan coil regulering

Med fan coil-regulering af kølingen i BSim er det muligt at tage hensyn til, at effektafgivelsen er afhængig af temperaturdifferencen mellem kølefladen (kølemediet) og rumluften. Denne regulering svarer til den regulering, som typisk benyttes i forbindelse med fan coils eller kølebafler.

Den køleeffekt som kan afsættes i den termiske zone er:

\[ P = \frac{(\Theta_i - \Theta_m) \cdot P_{\text{dim}}}{\Theta_{\text{dim}} - \Theta_m} \]

hvor:

  • Θi er den termiske zones operative temperatur.

  • Θm er middeltemperaturen for kølemediet.

  • Pdim er den dimensionerende effekt for det lokale køleanlæg.

  • Θdim er den dimensionerende rumtemperatur for det lokale køleanlæg (den temperatur hvorover køleanlægget opnår sin dimensionerende effekt).

Dialog (Cooling | FanCoilCtrl) til regulering af køling som fan coil.
Dialog (Cooling | FanCoilCtrl) til regulering af køling som fan coil.

Factor angiver, at der inden for den tilknyttede tidsangivelse kun er en vis andel af den beregnede køleydelse til rådighed, bestemt ved den beregnede værdi gange Factor.

Set Point angiver det indstillede setpunkt for rumtermostaten i tilfælde af kølebehov.

Design Temp angiver den zone-temperatur, ved hvilken køleradiatoren opnår sin maksimale ydelse, Max Power.

T Cool angiver middeltemperaturen for kølemediet.

På grafen ses den til rådighedværende køleeffekt som en funktion af zonetemperaturen for de givne inddata for den aktuelle regulering. Det er kun på den del af kurven, som ligger mellem Set Point og Design Temp (dvs. kun hvis kølekapaciteten ikke er tilstrækkelig til at holde indetemperaturen på det ønskede sætpunkt), at den afsatte effekt fra fan coil'en reguleres efter kurvens hældning.

Den afsatte effekt ved FanCoilCtrl i resultatloggen (qCooling) kan i visse tilfælde med meget varierende belastninger (også solindfald) vise en højere værdi end den, som kan beregnes ud fra resultatloggens indetemperatur og de givne inddata. Det skyldes, at den indetemperatur, som vises i resultatloggen, er den temperatur, som beregnes ved udgangen af det sidste tidskridt i timen. Indetemperaturen kan være højere i de mellemliggende tidskridt. qCooling beregnes i hvert tidskridt i timen.

results matching ""

    No results matching ""