Opsætning af applikationer
Det er muligt at tilføje egne applikationer til BSims generelle værktøjsbjælke gennem indgangen Application | Setup, som åbner følgende dialog.
De programmer som defineres på denne måde vil blive kaldt, når der trykkes på den tilhørende trykknap i værktøjsbjælken. Hvis der er sat en markering i for Use Current Model (nederst i dialogen) åbnes det valgte program med BSim-modellen som inddata. Hvis der fx er valgt at Notepad skal vises på værktøjsbjælken, vil Notepad åbnes med BSim-modellen som en tekstfil og modellen kan ødelægges ved uhensigtsmæssige ændringer.
I dialogen findes en række knapper med følgende funktion:
Move Up flytter den applikation, som er markeret (Bv98 i figuren), en plads opad i rækkefølgen.
Add... åbner en dialog hvor det program som ønskes tilføjet kan findes på pc'en.
Remove fjerner den markerede applikation fra listen.
Move Down flytter den applikation, som er markeret (Bv98 i figuren), en plads nedad i rækkefølgen.