Recirkulation, Ventilation

Regulering af ventilationen med henblik på udnyttelse af recirkulation.

Regulering af ventilationen med recirkulering af luften.
Regulering af ventilationen med recirkulering af luften.
  • Min Supply Ratio er den mindst tilladelige andel (af Supply givet på fanebladet Ventilation) af luft (udeluft + recirkuleret luft) som anlægget forsyner zonen med.

  • Min Return Ratio er den mindste andel af recirkuleret luft i anlægget.

  • Max Return Ratio er den maksimale andel af recirkuleret luft i anlægget.

  • Setp CO2 er setpunktet for CO2-niveauet i zonen som anlægget skal styre efter. Hvis Setp CO2 = 0 styres der ikke efter CO2-niveauet.

  • Setp Humid er setpunktet for fugtindholdet i zonens indeluft som anlægget skal styre efter. Hvis fugtindholdet er under setpunktet startes befugteren for igen at bringe fugtindholdet op på det ønskede niveau. Hvis Setp Humid = 0 styres der ikke efter en nedre grænse for fugtindholdet i indeluften. Reguleringen tilstræber at holde den relative fugtighed i zonen over setpunktet. Setpunktet bør altid være mindre end setpunktet for affugtning.

  • Setp Dehumid er setpunktet for fugtindholdet i zonens indeluft som anlægget skal styre efter. Hvis fugtindholdet er over setpunktet startes affugteren for igen at bringe fugtindholdet ned på det ønskede niveau. Hvis Setp Dehumid = 0 styres der ikke efter en øvre grænse for fugtindholdet i indeluften. Reguleringen tilstræber at holde den relative fugtighed i zonen under setpunktet. Setpunktet bør altid være større end setpunktet for befugtning.

  • Min Inlet Temp er den mindste indblæsningstemperatur som accepteres i zonen. Indblæsningstemperaturen vil opnå Min Inlet Temp hvis der er aggregater tilgængelige i ventilationssystemet (faneblad Ventilation) som kan hæve lufttemperaturen.

  • Max Inlet Temp er den højeste indblæsningstemperatur som accepteres i zonen. Indblæsningstemperaturen vil opnå Max Inlet Temp hvis der er aggregater tilgængelige i ventilationssystemet (faneblad Ventilation) som kan sænke lufttemperaturen.

  • Setp Temp er den ønskede operative temperatur for zonen.

Reguleringen af ventilationsluften med recirkulation af ventilationsluften sker i henhold til beskrivelsen i teoriafsnittet.

results matching ""

    No results matching ""