Shutter, System

Skodden er primært tænkt som en natskodde, der lukkes for den aktuelle WinDoor, når udetemperaturen er under en vis værdi. Virkningen er, at U-værdien for den aktuelle WinDoor forbedres og at solindfaldet reduceres, evt. til 0.

Dialog for definition af natskodder.
Dialog for definition af natskodder.

R-value eller isolansen er den samlede modstand mod varmetransmission gennem skodden. Det vil sige fra overflade til overflade - uden overgangsinolanser. U-værdien for den samlede konstruktion beregnes af:

\[ U_{tot} = \frac{1}{\frac{1}{U_{windoor}} + h_s} \tag{1} \]

Utot er transmissionskoefficienten for WinDoor + skodde (W/m² K),

UWinDoor er U-værdien for WinDoor (inkl. overgangsisolanser) (W/m² K),

hs er isolansen for skodden (ekskl. overgangsisolanser) (W/m² K),

Da U-værdien for en WinDoor er defineret inklusive indvendig og udvendig overgangsisolans, bør eventuelle ændringer af disse indregnes i den samlede isolans. Ligeledes må en eventuel isolans af luftmellemrum mellem ruden og skodden indregnes i isolansen for skodden.

Transmit. angiver transmittansen for solstråling (varme) gennem skodden. Angivelse af en transmittans forskellig fra 0 giver mulighed for at definere fx forsatsruder, som benyttes en del af året, eller mere avancerede skoddesystemer med en isoleringstype, der er transparent eller translucent.

Tidsplanen for skodde består af en 'skodderegulering' og en tidsangivelse. I reguleringen defineres ved hvilken udetemperatur, skodden skal lukkes, samt en solfaktor for WinDoor med lukket skodde.

Se også

results matching ""

    No results matching ""