NvCool-regulering, Ventilation

Morten Stender Christensen & Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører

Iver Holm Iversen, IndeKlimaMiljø

NvCool-regulering, er ligesom VAV-regulering, en ventilationsregulering efter en rumføler, der primært benyttes ved rum med ventilation og kølebehov i en stor del af driftstiden. NvCool-reguleringen er udviklet til EFP-projektet "Naturlig ventilation med varmegenindvinding og Køling". Ved naturlig ventilation er der ikke noget elforbrug til ventilation og derfor ønskes der - ved høje indetemperaturer - ofte at fjerne varmen ved forøget udluftning frem for aktiv køling af indtagsluften.

I ovennævnte EFP-projekt er der udviklet et system til naturlig ventilation med varmegenindvinding og køling. Afkastluften fra ventilationen passerer en luft-til-væske varmeveksler med et meget lavt tryktab på luftsiden. Igennem rørene løber en væske, der opvarmes af afkastluften. Væsken løber i en lukket kreds videre ned til en varmepumpe, afkøles her og bliver ført retur til varmeveksleren. Den ekstraherede varme fra væsken bliver via varmepumpen overført til varmesystemet i den pågældende bygning, som ventileres.

Forskellen på VAV-regulering og NvCool-regulering er, at hvor VAV-regulering øger ventilationsluftmængden lineært ved et ønsket kølesetpunkt, fx 24 °C ,vil NvCool-reguleringen starte med at øge ventilationsluftmængden eksponentielt (først kraftigt og derefter mindre og mindre) og ved en lavere indetemperatur (f.eks. 22 °C). Derved ventileres der kraftigt før en overtemperatur er nået - en form for "præventiv køling".

Sammenligning af luftskifte NvCool-regulering sammenlignet med en traditionel VAV-regulering.
Sammenligning af luftskifte NvCool-regulering sammenlignet med en traditionel VAV-regulering.
Forskel i resultater ved VAV- og NvCool-regulering fra simulering i BSim.
Forskel i resultater ved VAV- og NvCool-regulering fra simulering i BSim.

Setpunktet for NvCool-reguleringen er sat til 22 °C og VAV-reguleringen til 24 °C. Allerede ved 22 °C luftes der derfor ud med en forøget luftmængde med NvCool-reguleringen, mens VAV-reguleringen først vil forøge luftmængden ved 24 °C. Som det ses, opnås der en lavere indetemperatur med NvCoolCtrl pga. det forøgede luftskifte. NvCool-reguleringen anvender overordnet set mere ventilation end en VAV-regulering, men til gengæld er mindre mekanisk køling nødvendig - i eksemplet ovenfor anvendes aktiv køling på indtagsluften i VAV-reguleringen, mens det ikke er nødvendigt med NvCool-reguleringen.

Dialog for definition af inddata til reguleringsstrategien Ventilation | NvCoolCtrl.
Dialog for definition af inddata til reguleringsstrategien Ventilation | NvCoolCtrl.
  • VAV, max factor [-]: Volumenstrømmene (nominelle) angivet ved data for 'ventilator' kan blive forøget med faktoren angivet i parameteren VAV max factor (≥ 1). Faktoren vil normalt ligge i intervallet 1,5 - 3,0.

  • Min Inlet Temp. [°C]: Ved parameteren Min Inlet Temp sættes en nedre grænse for indblæsningstemperaturen.

  • Temp. diff. [°C]: Sætter en grænse for den maximale tilladelige temp. differens mellem indblæsningsluften og rumluften, således at der undgås trækgener.

  • Setp. Indoor air, [°C]: Setpunkt for rumføleren for aktivering af ventilationsluftmængden. Ved varmebehov yder anlægget den nominelle (minimum) luftmængde. Overstiges setpunkt, øges luftmængden eksponentielt som angivet foroven.

  • Max Water temp. [°C]: Angiver den maksimalt mulige fremløbstemperatur til varmefladen. I resultatfilen angiver "NvWaterTemp" den øjeblikkelige fremløbstemperatur til varmefladen, som afhænger af inde- og udetemperaturen. Varmefladen kan om sommeren også fungere som en køleflade, som der kan sendes koldt vand gennem. Fremløbstemperaturen på det kolde vand bliver gemt i resultatfilen som ”NvWaterTemp”. Ydelsen af varme – og kølefladen er baseret på praktiske forsøg med en Comfort 100 enhed.

results matching ""

    No results matching ""