SimView - fiktive zoner

Begrebet fiktive zoner fungerer ved, at kun rum placeret i termiske zoner medtages i simuleringen med tsbi5. Fiktive zoner er zoner, der grænser op til termiske zoner og dermed påvirker forholdene her. En fiktiv zone kan defineres på to måder i BSim:

  • 1) ved at angive at side 2 vender imod den termiske zone.

  • 2) ved at oprette et rum - uden for termiske zoner - med en given temperaturvariation eller med en temperatur som en termisk zone.

Ad 1) Find den flade som skal vende side 2 imod en fiktiv zone. Højre-klik på "Finish" i træstrukturen for den side, som vender imod det fri, og vælge en termisk zone i stedet for "Outdoors". Herved oprettes en fiktiv zone som altid har samme temperatur- og fugtforhold som den termiske zone. De belastninger, som påvirker fladen i den valgte termiske zone, kopieres til den side, der vender imod den fiktive zone. Side 2 påvirkes således af den termiske zone uden at den termiske zone påvirkes direkte af fladens side 2. Vælges den fiktive zone på side 2 til at være den samme som på side 1 påvirkes konstruktionen symmetrisk.

I Finish Property dialogen er det muligt at vælge hvad der skal være på den pågældende side af en flade.
I Finish Property dialogen er det muligt at vælge hvad der skal være på den pågældende side af en flade.

Ad 2) Hvis der oprettes et rum som støder op til en termisk zone, kan dette påtrykkes en fast temperaturvariation eller den samme temperatur som en termisk zone. Hvis modellen alene skal bruges til simulering med tsbi5, er det ikke nødvendigt at definere konstruktionerne for alle begrænsningsflader i et rum som ikke indgår i en termisk zone. Vælges naborummets temperatur lig med den termiske zones temperatur, vil konstruktionen som adskiller de to rum påvirkes symmetrisk.

Se også:

results matching ""

    No results matching ""