Analyse af solindfald med XSun

XSun er en del af BSim-programpakken, som kan benyttes til detaljerede analyser af den direkte solstrålings bane gennem en bygning. Det er muligt at se, hvor og hvornår solen rammer en vilkårlig flade i modellen.

Ved tryk på knappen XSun i værktøjsbjælken skiftes der til XSun-visning. Der er kun et vindue til den grafiske visning og højre-klik-menuen er speciel for dette program.

Når XSun er aktiv, fremkommer en XSun-menu i programfladen og indeholder, ud over højre-klik-menuen, mulighed for optagelse af video fra en XSun-animation.

Når cursoren (musen) holdes over en af de gule "solpletter", vises dens areal i en bobletekst. Hvis der klikkes på "solpletten", markeres den eller de vinduer og åbninger, som solstrålerne har passeret gennem.

Hvis der opbygges en model som giver mulighed for at sende solen fra et rum ind i et naborum, gennem dette og tilbage til det oprindelige rum, vil der opstå en uendelig løkke. Dette specialtilfælde findes, og fejlen forhindres ved at afskære solen fra at passere naborummet og tilbage til det oprindelige rum. Herved opstår en fejl i beregningerne.

results matching ""

    No results matching ""